Fidusdrejeren

 

Tilføjelse d. 8. august 2016: klik her:

Tilføjelse d. 11. juli 2016: Klik her:

Tilføjelse d. 13. juni 2016: Klik her:

Tilføjelse d. 6. juni 2016: Klik her:

 

 

D. 1. juni 2016

Dette er et fattig forsøg på at fabrikere en hjemmeside. Jeg har blot lavet siden i programmet Word, gemt det i ”webside” format, og lagt det ud på Internettet. Jeg har ikke forsøgt mig med fancy menuer og interne hylerlinks, men koncentreret mig om indholdet. Siden er derfor en lang smører, som læseren må have toldmodighed overfor. Skulle du kære læser have kommentarer eller ideer, vil jeg gerne bruge min hjemmeside som platform. Send mig blot en e-mail. Min e-mail adresse er: kristenhenriksen@gmail.com

 

Jeg har altid haft glæde ved at fremstille ting og sager med mine hænder. Så da jeg skulle vælge linjefag på lærerseminariet, var det ikke svært. På Ribe statsseminarium kunne man vælge træsløjd, med Aksel Sørensen som underviser. På det tidspunkt (1972) var der to retninger inden for faget sløjd. Dansk Sløjd hed den ene retning. Askov Sløjd den anden. Kort fortalt var Askov Sløjd mere kreativ, hvor Dansk Sløjd mere lagde vægt på det faglige. Aksel Sørensen var fortaler for Askov Sløjd. Han var medstifter af Esbjerg Sløjdlærerhøjskole, hvor jeg senere deltog i mange gode kurser. Aksel havde formidable pædagogiske evner, der resulterede i, at vi seminarister fik stor glæde ved faget. Foruden en solid indføring i sløjdfagets mange teknikker og muligheder, fik vi også evnen til at gøre vore kommende folkeskoleelever meget motiverede til at fremstille ting og sager.  I faget sløjd fremstiller man ting, der kan bruges til noget, hvilket i sig selv er meget motiverende. Jeg har den første gang til gode, hvor jeg har hørt en sløjdelev sige: ”Det gider jeg ikke,” udsagn som andre fag fra tid til anden bliver udsat for. Første gang jeg prøvede at dreje, var på seminariets trædrejebænk, en solid Graduate der var så tung, at der skulle 4 mand til at flytte den. Jeg husker, at jeg havde spændt et stykke træ op, som jeg ville forsøge at forvandle til en lysestage. Aksel havde vist os, hvorledes man bruger et drejerør, men jeg brugte røret som et skrabejern, hvilket er noget lettere for en uøvet. Aksel kom forbi, standsede drejebænken og sagde: ” Det er jo fidusdrejning, det du laver,” og så gik han ellers. Der stod jeg og kløede mig i nakken, men tog så fat på at lære, hvordan man bruger et drejerør korrekt. ”Ting tager tid,” var også et af Aksels valgsprog, og lærte os dermed, at det betaler sig at gøre tingene ordentligt.

Efter et langt liv i den pædagogiske verden, er jeg nu gået på pension, og jeg har pludselig fået mere tid til min store hobby – trædrejning. At opbygge et trædrejerværksted, kan være en bekostelig affære. Drejebænke kan koste en formue, for slet ikke at tale om værktøjet dertil. Jeg har set drejerør til 800 kr., hvilket jeg er alt for nærig til at købe. Jeg besluttede derfor, at mit trædrejningsværksted skulle etableres så billigt som muligt. Dette har medført en række eksperimenter med hjemmelavede drejejern, jigs, voks m.m. Mine erfaringer vil jeg gerne give videre med det håb, at andre kan få lige så stor glæde af trædrejningen, som jeg har haft.

For at dreje skal man have en drejebænk. Jeg købte en brugt bænk af mærket Drechselmaschine MC-900 for 900 kr

.

Drechselmaschine MC-900

 

Understellet var noget bras, så jeg byggede selv et solidt bord, hvorpå maskinen er boltet fast. En MC-900 har den behagelig egenskab, at motor og medbringer, kan drejes 90 grader. Drejebænken kan således i princippet kan tage uendeligt store emner. I al fald indtil skålen rører gulvet. Drejebænken er ikke så tung, så man skal være omhyggelig med afbalanceringen, men det lærer man hurtigt. Jeg bruger en billig el-kædesav, når store emner skal rettes til. Med til drejebænken fulgte et sæt drejejern, der var lige til at smide ud. Jeg begyndte derfor selv at fremstille mine drejestål. Mit skrubjern er fremstillet af en brugt tand fra en minigraver. Stålet er meget hårdt og æggen holder længe. Jeg har slebet det i en meget spids vinkel og med en spids snude. Håndtaget har jeg selvfølgelig selv drejet. Det er et fantastisk stykke værktøj som jeg daglig fryder mig over.

 

En gammel fil er blevet til et skrabejern, og en bladfjeder fra en lastbil er blevet til et par mejsler

 


Øverst til venstre ses en rondel der er lavet af en stump 16 mm. Mdf plade. Rondellen er forsynet med et stump eg hvori der er lavet et gevind. Rondellen passer til drejebænken. Jeg påfører slibevoks på kanten, og når rondellen så ellers roterer i drejebænken, er det fantastisk værktøj til at polere æggen på de skærende jern.

På billedet ses også et 10 mm Ujern, som for mig er frås, med et særdeles godt jern når der skal drejes små ting.

Jeg har også købt en firklo, som jeg bliver mere og mere glad for.

En snittap, der kan lave indvendigt gevind i træ, der passer til drejebænken, blev det også til

Med denne snittap har jeg bl.a fremstillet en sliberondel

En gammel fukssvans er blevet til et stikstål, som fungerer perfekt.

Spændepatronen fra min gamle boremaskine blev til en fastholder til små stykker værktøj – her er det en gammel skruetrækker, der slebet som et drejerør.

En konus fra en gammel borer-patron er slebet, så den kan bruges som medbringer

Min bænksliber er en billig model, som jeg har lavet et bedre land og skærm til. Højre side var oprindelig monteret med båndsliber, men da det øverste leje gik itu, afmonterede jeg hele aggregatet og monterede en hvid sten, som jeg fik af en god ven.

Som tidligere sagt, så kvier jeg mig ved at betale en formue for et drejerør. Jeg har dog investeret i et enkelt 10 mm U-jern, som jeg imidlertid synes er svær at slibe i fri hånd. Derfor har jeg lavet en holder, så slibningen kan foregå noget mere præcist. Ideen har jeg fra Youtube: (https://www.youtube.com/watch?v=sfmIv0iXjis)

En tilsvarende holder, lavet i jern kan ses på: (https://www.youtube.com/watch?v=5i9RDnJHz9g)

Opfinderen af denne holder hedder Eddie Castelin, som for øvrigt har mange interessante indslag vedr. drejning på Youtube.

 

 

Desuden har jeg en ide om at lave et drejerør, eller rettere sagt spidsen af et drejerør ud af noget rundt værktøjsstål, og så montere dette på et håndtag. Denne spids må kunne laves lidt ligesom man laver en saltske

(Tilbage Klik her:)

I skrivende stund ligger tegningen hos en smed, der nok mente, at dette kunne lade sig gøre.

Imidlertid har jeg – synes jeg selv, fundet de vise sten med hensyn til fremstilling af dreje jern. Min kære svoger, som også drejer i ny og næ, har alt, som han siger. Det der med at smide ud, kender han ikke til. Svoger er tidligere landmand og råder over mange gode ting såsom gamle harvetænder, knive fra fintsnittere osv. Da han tilmed er en gavmild person, kom han med et arsenal af forskellige ting, der var lavet af hårdt stål.

 

 Bl.a. fik jeg en klinge til en bajonetsav. Jeg gik til den lokale smed og købte noget sort fladjern 10 x 30 mm. Dette skar jeg til med vinkelsliberen, således at et stykke af bajonetsavklingen kunne limes på med epoxy i den ene ende. Ikke noget med at svejse, for ryger hærdning. Den anden ende blev tilpasset, så den kunne monteres i et håndtag. Drejejernet er en skraber, og skal bruges som sådan. Det hårde stål fra HSS klingen holder længe og laver en fin rå-æg ved slibning. Jernet kan bruges både til skrabning og til ”shear scraping”. Jeg ved ikke hvad denne teknik hedder på dansk, men det er der, hvor man hælder skraberen 45 graden og trækker en fin spån. Den laver faktisk næsten lige så godt et job som et skarpt drejerør eller mejsel.

Herunder et par fotos af skrabejernet:

I det hele taget findes der et hav af videoer på Youtube, hvor man kan få gode ideer til trædrejning. Jeg synes specielt godt om videoer lavet af Brian Havens. For mig virker han som en særdeles kompetent trædrejer.

Herunder et par billeder af mit værksted, og Ja! Det skal rode i et værksted:

Nu hvor vi er ved de hjemmegjorte ting og sager, så har jeg lavet en udmærket, voks som stort set alle mine emner får en omgang af. Voksen er lavet af olivenolie og bivoks. Forholdet er 90 ml olie til 20 g. voks. Olie og voks varmes langsomt op i en gryde under omrøring. Når al voks er smeltet, hæles blandingen i en passende skål, og der røres med jævne mellemrum, indtil massen er kold. Som sagt synes jeg, at det er en fortrinlig voks til behandling af træ, og ikke nok med det. Salven er også godt for sprukne hænder med hård hud.

Og så nogle eksempler fra mit drejeværksted:

Dåse med låg ukendt frugttræ

 

Fugle – bøg med svamp

 

Låg til lille skål – Afrikansk mahonie. En stump bordplade

 

Låg til glaskande – Afrikansk mahonie

 

Skål ormædt planke. Ukendt træ.

 

Pære og æble – ukendt frugttræ

 

Lille skål - birk

 

Lille skål - Moseeg

 

Skål - Tjørn

 

Små skåle – Bøg angrebet af svamp

 

Lille tønde – Eg

 

Svampe - Masurbirk

 

Svampe – Tjørn

 

D. 6 juni 2016

Jeg har forsøgt at lave et drejestål af en gammel tand fra en harve, som jeg fik af min svoger.

 

 

 

 

 

Ideen var at efterligne et drejerør, det er også godt nok, men jeg kan ikke få den skarp.

I det hele taget har jeg problemer med at få mine jern skarpe. Jeg synes ellers, at jeg har investeret i slibeværktøj, men helt tilfreds er jeg nu ikke. Det sidst værktøj jeg har investeret i er en vådsliber:

 

På den ene side har maskinen en blød sten der kører i vandbad. På den anden side en læder-skive man kan påføre slibe creme. Meningen er så, at man sliber sine jern til der femkommer en rå æg. Denne rå æg poleres så væk på læderskiven. Den bløde sten kan afrettes med en diamant skraber købt i Biltema. Desuden kan man få henholdsvis grov eller fin udgave at vådsliberen ved at slibe den med en sten, der er meget grov på den ene side og fin på den anden side. 

Jeg synes ikke, at vådsliberen gør arbejdet godt nok. Det tager lang til at slibe en ny fas på et jern, og læder skiven har jeg endnu ikke fået til at fjerne rå æggen. Jeg mindes min tid som sløjdlærer, hvor jeg hvor jeg stod for vedligeholdelsen at værktøj m.m. Her kunne jeg slibe et høvljern, så den kunne bruges som barber skraber på 3 min. Jeg havde en bænksliber med en hvid sten på den ene side og en poler skive på den anden side. Desuden havde jeg 3 slibesten med stigende finhed. Jeg mindes at den fineste sten var en Arkansas sten. Arbejdsgangen var første en slibning på den hvide sten på bænksliberen. Dernæst et par strøg på de 3 slibesten efter tur efterfølgende en let berøring på poler skiven.

Jeg ved ikke hvad jeg gør fejl, men på Youtube kan jeg jo se, at man let kan få en skarp skærende æg på mange forskellige metoder, som jeg ude held har forsøgt mig med. Det bedste resultat har jeg fået ved slibning af mine brødknive. De får en tur på bænksliberens grove sten. Dernæst en omgang med hvæssejernet. Det tager min. 3 min. og kniven kan herefter skære papirtynde skiver af en tomat. Jeg ved godt, at det er rå æggen man benytter sig af på en køkkenkniv, og jeg ved også at kniven ikke er skarp som et barberblad, men hvis jeg kunne finde de vise sten ud i at slibe et jern, så det var rigtigt skarpt, uden at skulle ud og investerer i en dyr bænksliber og slibesten, ville jeg være taknemmelig.

Så fik jeg lidt af en åbenbaring vedr. fremstilling af skrabejern. På en video (https://www.youtube.com/watch?v=kJW9trv48UE) demonstreres nogle skrabeejern, som var blevet fremstillet ved lave en ”sandvits” af Tantung og et stykke fladjern, lidt ligesom min skraber, der er fremstillet af et stykke bajonetsavklinge og fladjern.

Tantung ved jeg ikke hvad hedder på dansk, men det beskrives på siden: http://tantung.com/

http://www.woodturning.dk/forum/  spurgte jeg ind til, om nogle kendte noget til materialet. Selv om det gav en del respons var der dog ingen der kendte til Tantung.

Jeg vil forsøge, at få firmaet bag tantung til at sende mig et par stykker af materialet, som jeg så vil fremstille et par skrabejern af.  Dog vil jeg nok ikke bruge slaglod, som anbefalet i Youtube videoen, men epoxy lim.

 

d.13.juni 2016

Et herligt opryddet værksted (så længe de varer)

Jeg har ikke hørt fra smeden vedr. fremstilling af drejerør. Han har det nok som flertallet af håndværkere – Aftaler, det er noget man skider på!

Nå, -mit skrabejern fremstillet af en klinge fra en bajonetsav og et stykke fladjern fungerer perfekt. Jeg ville dog ønske, at jeg havde et smallere jern, men det er der råd for. Det bliver nok morgendagens opgave.

Jeg har rettet henvendelse til det firma der fremstiller tamtung. I en e-mail til firmaet (de bor godt nok i USA) anmodede jeg om at få tilsendt et stykke af materialet, men de har ikke så meget svaret, så det tror jeg ikke på. Jeg har dog en del personlige forbindelser i USA, så jeg vil forsøge om ikke en tidligere exchange student,som vi havde fornøjelsen af at have i vores brøde tilbage i 1983, kunne være behjælpelig. Vi får se. Hvo intet vover intet vinder.

 

Dagens projekt: Lysestage i mazurbirk med fod i eg. Konen siger, at den er kikset. Det er bare nederen.

Nå, -det kan nu godt være at konen har ret. En stage i to forskellige materialer! Det jeg synes er interessant er proportionerne. Det er brøkdele af mm. der afgør, om man synes emnet er ok, men sådan har det nok altid været.

 

11.07.2016

Jeg havde ellers næsten glemt det, men forleden kom min gode ven smeden forbi med 6 stk:

20 mm. stål der var forarbejdet efter min ide med at fremstille et drejerør efter min tegning tidligere i dette dokument.

Materialet som smeden havde fremstillet emnerne i kanldet han:”Stål 57,” men han vidste ikke, hvilke egenskaber det havde, udover at det blev brugt til akselstål.  Jeg gik i gang med at forarbejde stålet med vinkelsliber m.m.

Jeg var meget spændt på om det kunne hærdes, så jeg lavede en lille ovn af mursten, varmede emnet op til det var u magnetisk med min ukrudts- brænder. Derefter kølede jeg det i en sjat spilolie, som jeg tilfældig havde stående. Derefter blev emnet bagt ved 220 g. i husets bageovn i en time og igen afkølet i olie.  Efter at have fremstillet et håndtag og monteret emnet så det nu sådan ud:

Jeg var spændt på om jernet kunne bruges, så jeg forsøgte mig frem og fremstillede denne vase:

Evaluering: Drejerøret skærer fint i ny slebet tilstand. Det kan slibes skarpt, men bliver hurtigt sløve. – Øv. Måske en af mine læsere ved hvad Stål 57 er. Måske kan Stål 57 slet ikke hærdes, eller måske jeg ikke har ramt den rette temperatur ved hærdningen?

Jeg vil blive glad for tilbagemeldinger (kristenhenriksen@gmail.com)

 

d. 8. august 2016

Tantung

Endelig – så ankom den længe ventede Tantung, som min gode ven i USA havde købt og sendt

Tantung er ifølge firmaets hjemmeside (www. Tantung.com) en legering af flere metaller -  wolfram, chrom, kul, cobald m.m..  De stumper jeg fik målte 3 x 40 x 120 mm. Materialet fremstår sølvblankt, meget tungt og med meget skarpe hjørner. Det er let at bearbejde med vinkelsliber, men er ikke så nemt at slibe på bænksliberen. Jeg var meget spændt på at få materialet monteret på fladjern, hvortil jeg havde planer om at bruge epoxy, men til min skuffelse ville limen ikke bide på Tantung, og ja, jeg havde rengjort efter alle kunstens regler. Jeg måtte derfor ty til andre metoder. Jeg er sikker på at sølvslaglod ville kunne klare opgaven, så jeg drog ned til vores udmærkede cykelsmed og bad ham om at lodde materialerne sammen. Desværre magtede han ikke opgaven. Han forsøgte at slaglodde, men det kunne han ikke få til at bide på Tantunget. Han mente, at det kunne lade sig gøre at tig-svejse materialerne sammen, og jeg lod ham desværre gøre forsøget med mit kostbare Tantung.

På billedet kan det se ud som om at svejsningen er lykkedes, men ved nærmere eftersyn er Tantunget krakeleret. Jeg gik derefter i tænketank. At købe en stang sølvslaglod med dertil hørende fluss kunne jeg, via diverse hjemmesider, se, ville blive en bekostelig affære, så jeg tog chancen og købte noget almindeligt loddetin. Det er jo ikke alverden, at samlingen ville blive udsat for, så måske det kunne gå an. Jeg rengjorde de jern og bits, som jeg havde skåret at Tantunget, påførte godt med loddevand og varmede så op med min ukrudtsbrænder. Da emnet havde nået den rette temperatur påførte jeg loddetin, og så, til min store tilfredsstillelse, at loddetinnet løb hvor det skulle løbe.

Jeg har nu fået fremstillet 4 stk. skrabejern med Tantung, og de virker så godt, at jeg næppe tror, at jeg igen vil bruge de traditionelle drejejern:

 

 

En specialopgave fra fruen – et par hårspænder fremstillet med mine nye jern:

Materialet er noget hårdt træ fra Afrika, som jeg ikke kan huske navnet på.